Tvangsfjernelse
“Få hjælp til at overskue junglen af regler om tvangsfjernelse af børn. Få ikke bare én advokat – få et helt team af specialister! Vi kan være ved din side gennem hele sagen.”

Hvad har du ret til?

Hvis kommunen ikke mener, at dit barn trives hos dig, har de pligt til at gribe ind. Reglen er, at kommunen skal forsøge at hjælpe på en måde, der griber så lidt ind i dit liv som muligt. Det kan for eksempel være støtte og hjælp gennem en kontaktperson, en hjemme-hos-er eller pålæg om, at barnet skal i daginstitution.

Hvis disse tiltag ikke er tilstrækkelige for at hjælpe barnet, kan kommunen gribe ind med forslag om frivillig anbringelse eller i yderste konsekvens tvangsfjerne dit barn.

Du har ret til gratis advokathjælp - og til selv at vælge advokat

Hvis kommunen beslutter at tvangsfjerne dit barn, skal den hjælpe både dig og dit barn med at få en advokat. Du har ret til selv at vælge din advokat i sager om tvangsanbringelse og tvangsfjernelse. Det må gerne være en advokat uden for kommunen - du vælger helt frit.
Advokathjælp i sager om tvangsanbringelse og tvangsfjernelse er gratis.

Ring til os på 87 80 12 79 og få en snak eller send en mail: rh@advohus.dk, så finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig og dit barn. Vi hjælper i sager om tvangsfjernelse over hele landet.

Du har krav på aktindsigt

Forlang at få aktindsigt - det har du krav på. Du kan kræve, at du løbende får aktindsigt i din sag. Du kan eventuelt sørge for, at den ven/familiemedlem, der er med til møderne, også får aktindsigt.

Hvis du vil, kan du drøfte papirerne med en af os, inden du skal til et møde på kommunen. Tag papirerne med, så kigger vi på dem sammen. Kommunerne har ofte forskellig praksis på områderne. VI kan hjælpe dig med at vurdere kommunens beslutninger, så reglerne bliver overholdt, og du får den rigtige behandling.

Du har ret til en støtteperson

Hvis dit barn bliver tvangsfjernet eller anbragt med en frivillig anbringelse, har du ret til en § 54 støtteperson. Det er en neutral fagperson, der hjælper dig med de opgaver og spørgsmål, der opstår i forbindelse med en tvangsfjernelse. Det er kommunen, der betaler for støttepersonen. Vi kan henvise til dygtige støttepersoner, som vi samarbejder med i dit lokalområde - få meget mere at vide om § 54 støtteperson her.

Hvis du vil klage

Hvis du ønsker at klage over din sagsbehandler, kan du sende en klage direkte til kommunen. Du kan også bede om at få en ny sagsbehandler, men det er ikke noget, du har ret til. Lad os tage en snak, inden du vælger at klage over din sagsbehandler - det er ikke altid den rigtige løsning.

Hvis du vil klage over, at Børn- og Ungeudvalget har tvangsfjernet dit barn, skal du klage til Ankestyrelsen. Det hjælper vi dig med som dine advokater. Klage skal ske senest fire uger efter afgørelsen, og Ankestyrelsen behandler sagen inden otte uger. I Ankestyrelsen får du lov til sammen med din advokat at fortælle dit syn på sagen, inden der træffes en ny afgørelse. Er sagen fortsat ikke faldet ud til din fordel, kan du fortsætte sagen ved byretten. Fra den 1. juli 2014 er det ikke længere muligt at anke sager om tvangsfjernelse fra byret til Landsretten.

Læs om typiske fejl, kommunerne begår og om reglerne for tvangsfjernelse her

Som dine advokater hjælper vi med proceduren omkring din klage, og ved en eventuel retssag. Kontakt os på rh@advohus.dk eller på 87 80 12 79.