Underretningspligt betyder, at der er et ansvar for at reagere, hvis et barn eller en ung mistrives eller lever under forhold, der kan skade barnets trivsel eller udvikling. Ordningen skal sikre, at børn får den nødvendige hjælp i tide, men en underretning kan også opleves som indgribende og skabe stor usikkerhed for både forældre og andre involverede.
På denne side kan du læse om, hvem der har underretningspligt, hvornår og hvordan man laver en underretning, og hvad der sker, når kommunen modtager en underretning. Fokus er på underretningspligt i sager om børn og unge, herunder hvordan underretninger kan få betydning i anbringelsessager.
Hvad gør jeg, hvis jeg får en underretning på mit barn?
Når kommunen modtager en underretning om dit barn, har de pligt til at vurdere den og følge op. Det betyder ikke automatisk, at der bliver sat indsatser eller en anbringelsessag i gang. Kun hvis kommunen vurderer, at underretningen er alvorlig, skal den undersøges nærmere. Alvorlige eller gentagne underretninger kan dog få betydning i en anbringelsessag.
Hvis kommunen har sat, eller overvejer at sætte, en sag om anbringelse i gang, kan vores børneadvokater hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik hjælpe dig med rådgivning og sikre dine rettigheder fra starten.
Få en gratis advokat ved anbringelser eller tvangsfjernelser
Over 20 års erfaring
Danmarks stærkeste team af børneadvokater
Landsdækkende advokatfirma
Hvordan og hvornår kan man underrette kommunen om mistrivsel hos børn?
Alle borgere kan underrette kommunen, hvis de opdager, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt, vold, mishandling, seksuelle overgreb, eller hvis barnet lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Du kan være anonym, når du laver en underretning til kommunen, og det kan klares med en mail eller en telefonopringning.
Skærpet underretningspligt betyder, at myndigheder som f.eks. lærere, pædagoger eller sundhedspersonale har pligt til at underrette kommunen, hvis de er bekymrede for et barns trivsel.
Alle kan anonymt underrette kommunen om bekymring for et barns trivsel, f.eks. ved mistanke om vold eller vanrøgt.
Kommunen vurderer sagen og undersøger, hvis der er behov for støtte til barnet.
Kommunens pligt, når den modtager en underretning
Når kommunen modtager en underretning, skal den foretage en indledende vurdering af sagen. Hvis kommunen skønner, at barnet kan have brug for støtte, skal kommunen sætte en grundig undersøgelse af barnets forhold i gang, for at vurdere om barnet har behov for hjælp.
Fagpersoners underretningspligt
Hvem er omfattet af den udvidede underretningspligt?
Fagpersoner har en særlig udvidet underretningspligt. Underretningspligten gælder offentligt ansatte og andre med offentlige hverv, læger, personer, der er beskæftiget ved opholdssteder, familiepleje, krisecentre, behandlingstilbud eller andre private tilbud.
Hvordan underretter fagpersoner, og hvad sker der, hvis de undlader at lave en underretning?
Fagpersoner, der er omfattet af den udvidede underretningspligt, kan underrette kommunen direkte via e-mail eller telefon, når de har en bekymring for et barns trivsel. Kommunen skal herefter vurdere sagen og beslutte, om der skal foretages yderligere undersøgelser eller støtteforanstaltninger. Hvis en fagperson undlader at opfylde sin underretningspligt, kan det have konsekvenser, både arbejdsmæssigt og juridisk, da manglende underretning kan sætte barnets trivsel i fare og medføre brud på lovgivningen.
Bliver jeg en del af sagen, hvis jeg laver en underretning?
Hvis du laver en underretning til kommunen, bliver du ikke part i barnets eller den unges sag, og du vil ikke kunne få oplysninger om, hvilken slags hjælp eller støtte kommunen giver barnet eller den unge. Kommunen skal senest seks hverdage efter modtagelsen af din underretning sende en kvittering for modtagelsen. Som underretter kan du være anonym.
De sociale nævn og Ankestyrelsen har mulighed for at gå ind i sager om særlig støtte til børn og unge af egen drift. Det betyder, at du kan gå direkte til Ankestyrelsen, hvis du mener, at et barn eller en ung ikke får den hjælp, som det har behov for. Ankestyrelsen vurderer så, om der er behov for, at den går ind i sagen. De sociale nævn og Ankestyrelsen kan pålægge kommunen at handle i en konkret sag.
Vigtigt om underretninger
En underretning er en alvorlig henvendelse og skal altid tages seriøst. Underretninger må ikke bruges for sjov, af vrede eller som led i en konflikt. De skal kun laves, hvis der er reel bekymring for et barns trivsel eller sikkerhed, da underretninger kan få stor betydning for både barnet og familien.
Typiske årsager til, at kommunen modtager en underretning
En underretning skal laves, hvis en person eller fagperson bliver bekymret for et barns trivsel eller udvikling. Bekymringen kan udspringe af forskellige forhold i barnets hverdag eller hjemmemiljø.
Det kan for eksempel være, hvis der er:
- Bekymring for barnets fysiske eller psykiske trivsel i hjemmet.
- Tegn på, at et barn lever i et hjem præget af voksnes misbrug, psykisk sygdom eller vold.
- Ændrede, uforudsigelige eller truende adfærdsmønstre hos forældre eller andre omsorgspersoner.
- Et vedvarende eller alvorligt konfliktniveau i hjemmet, som påvirker barnets daglige liv.
- Barnet lever under forhold med omsorgssvigt eller vanrøgt, for eksempel problemer med ernæring, søvn eller andre tydelige tegn på mistrivsel.
Hvad er forskellen på en underretning og en indberetning
Man kan støde på ordene underretning og indberetning, men de betyder ikke det samme.
En underretning handler om et barn. Det er en henvendelse til kommunen, hvor en borger eller fagperson giver udtryk for bekymring for et barns trivsel eller behov for støtte. En underretning er hverken en anklage eller en afgørelse, men starten på, at kommunen skal vurdere barnets situation.
En indberetning handler om oplysninger og systemer. Det er en registrering af faktuelle oplysninger til en myndighed, for eksempel om indkomst, fravær eller andre data, fordi lovgivningen kræver det. Indberetninger bruges til administrative formål og handler ikke om vurderinger af dig som forælder eller dit barns trivsel.
Ofte stillede spørgsmål om bisidder i anbringelsessager
Kan alle lave en underreting?
Ja. Alle kan lave en underretning, hvis de er bekymrede for et barns trivsel. Det gælder både private borgere og fagpersoner som lærere, pædagoger, sundhedspersonale og andre, der arbejder med børn.
Hvad skal jeg gøre hvis jeg får en underretning?
Hvis du får at vide, at der er lavet en underretning, er det vigtigt at læse kommunens henvendelse grundigt. Kommunen har pligt til at vurdere underretningen, men det betyder ikke automatisk, at der bliver sat en sag eller en undersøgelse i gang.
Kun hvis kommunen selv vurderer, at der er alvorlig bekymring, kan de vælge at undersøge sagen nærmere. Hvis kommunen skriver, at de er bekymrede og overvejer at indlede en sag om anbringelse, bør du hurtigst muligt kontakte en advokat med erfaring inden for anbringelsesområdet.
Hvordan laver man en underretning?
En underretning kan laves af alle og kan både være skriftlig eller mundtlig. Du kan for eksempel lave en underretning via mail, digital formular eller telefon direkte til den kommune, hvor barnet bor. Det er også muligt at lave en underretning anonymt, hvis du ikke ønsker at oplyse dit navn.
Få hjælp fra en advokat i din børnesag
Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik har vi advokater med stor erfaring i at hjælpe børn, unge og deres forældre i sager om anbringelse.
Du er også altid velkommen til at ringe til os, og det koster ikke noget. Taler du med en af vores sekretærer inden for anbringelsesområdet, kan de hjælpe dig med at finde den advokat, der passer bedst til dig og din situation.
K
M
Vores team af stærke familieadvokater
