Hvad indebærer en tvangsfjernelse?

En tvangsfjernelse af børn – også kaldet en tvangsmæssig anbringelse – betyder, at kommunens børne- og ungeudvalg vælger at fjerne dit barn fra hjemmet. Afgørelsen om tvangsfjernelse træffer børne- og ungeudvalget efter indstilling fra kommunens socialrådgivere. Du har ret til at se alle papirerne i sagen og til at udtale dig overfor udvalget, sammen med din advokat, inden de træffer afgørelse.

Børn kan kun blive tvangsfjernet fra hjemmet, hvis der er åbenlys risiko for, at børnene tager alvorlig skade af at blive boende hos deres forældre. Det er en betingelse, at problemerne ikke kan løses med hjælp i hjemmet. Årsager til tvangsfjernelse af børn kan for eksempel være vold, alkoholmisbrug, andet misbrug og psykisk sygdom.

Hvem bestemmer, om mit barn skal tvangsfjernes?

Det er ikke kommunens medarbejdere – altså din socialrådgiver – der kan tage den endelige beslutning om at tvangsfjerne dit barn. Hvis du ikke er enig med kommunen i, at dit barn skal fjernes fra hjemmet, er det kommunens børne- og ungeudvalg, der bestemmer i første omgang. Børne- og ungeudvalget består af en dommer fra den lokale byret, to politikere og to børnesagkyndige. Sammen med din advokat får du lov til at fortælle, hvad du synes om sagen direkte på et møde med udvalget, inden de beslutter sig.

Du kan klage over afgørelsen

Hvis du er uenig i børne- og ungeudvalgets afgørelse, kan den påklages (ankes) til Ankestyrelsen, der ligger i Aalborg og København. De behandler sagen på et nyt møde efter senest otte uger, hvor du også får lejlighed til at udtale dig sammen med din advokat. Får du ikke en tilfredsstillende afgørelse i Ankestyrelsen, kan sagen forsættes ved byretten. I helt særlige tilfælde kan sagen ankes fra byretten til landsretten. Spørg din advokat om det kan lade sig gøre i din sag.

Vi kan som dine advokater vejlede og hjælpe dig undervejs i hele processen og være ved din side ved møder og beslutninger – hvis det bliver nødvendigt at gå hele vejen. Ring til os nu – vi er stærkt team af advokater med speciale i sager om tvangsfjernelse af børn –  på 87 80 12 68 eller send en mail på info@advohus.dk

Tvangsfjernelse af børn er en frygtelig oplevelse for alle parter. Står du midt i en sag om tvangsfjernelse af børn, eller er du i fare for at få tvangsfjernet dit barn, så kontakt os. Vi er advokater med speciale i sager om tvangsfjernelse af børn. Det er lige meget, hvor i landet, du bor. Send os en mail med dit telefonnummer på info@advohus.dk, så ringer vi dig op – eller ring til sekretær Kathrine Jensen på 87 80 12 68.

Få gratis advokathjælp til forældre og børn i sager om tvangsfjernelse

VI hjælper i sager om tvangsfjernelse af børn over hele landet og har ført mange sager om tvangsfjernelse af børn ved kommuner, i Ankestyrelsen og i retten. Vi kan være advokater for dig som forælder, der oplever at få tvangsfjernet dit barn og sikre dine rettigheder. Dit barn har også ret til gratis advokathjælp i en sag om tvangsfjernelse, hvis barnet er fyldt 10 år. Vi kan være dit barns advokater og sikre, at barnet bliver hørt og passet på gennem tvangsfjernelsessagen.

Forvaltningen skal belyse tvangsfjernelsessagen hele vejen rundt. Det er vores erfaring, at forvaltningen af og til “glemmer” at fortælle de ting, der taler for, at barnet ikke skal tvangsfjernes. Det er vores fornemste opgave at få alt frem, der taler til din fordel. Som dine advokater er vi uafhængige af kommunens interesser. VI skal udelukkende varetage dine og dit barns interesser.

Fristerne i sager om tvangsfjernelse af børn er komplicerede og fungerer ofte meget forskelligt. Vi sørger for, at fristerne i din sag om tvangsanbringelse bliver overholdt, så sagen kører så glat som muligt.

Der er ofte fejl i handleplanerne i anbringelsessager. Handleplanen skal revideres hvert år. Kontakt os omkring handleplaner og reglerne for tvangsfjernelse af børn – der er mange og indviklede regler at gennemskue.

Hvis kommunen ikke mener, at dit barn trives hos dig, har de pligt til at gribe ind. Reglen er, at kommunen skal forsøge at hjælpe på en måde, der griber så lidt ind i dit liv som muligt. Det kan for eksempel være støtte og hjælp gennem en kontaktperson, en hjemme-hos-er eller pålæg om, at barnet skal i daginstitution.

Hvis disse tiltag ikke er tilstrækkelige for at hjælpe barnet, kan kommunen gribe ind med forslag om frivillig anbringelse eller i yderste konsekvens tvangsfjerne dit barn.

Ring til os på 87 80 12 68 og få en snak eller send en mail: rh@advohus.dk, så finder vi ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig og dit barn. Vi hjælper i sager om tvangsfjernelse over hele landet.

Du har krav på aktindsigt

Forlang at få aktindsigt – det har du krav på. Du kan kræve, at du løbende får aktindsigt i din sag. Du kan eventuelt sørge for, at den ven/familiemedlem, der er med til møderne, også får aktindsigt.

Hvis du vil, kan du drøfte papirerne med en af os, inden du skal til et møde på kommunen. Tag papirerne med, så kigger vi på dem sammen. Kommunerne har ofte forskellig praksis på områderne. VI kan hjælpe dig med at vurdere kommunens beslutninger, så reglerne bliver overholdt, og du får den rigtige behandling.

Du har ret til en støtteperson

Hvis dit barn bliver tvangsfjernet eller anbragt med en frivillig anbringelse, har du ret til en § 54 støtteperson. Det er en neutral fagperson, der hjælper dig med de opgaver og spørgsmål, der opstår i forbindelse med en tvangsfjernelse. Det er kommunen, der betaler for støttepersonen. Vi kan henvise til dygtige støttepersoner, som vi samarbejder med i dit lokalområde – få meget mere at vide om § 54 støtteperson her.

Hvis du vil klage over, at børne- og ungeudvalget har tvangsfjernet dit barn, skal du klage til Ankestyrelsen. Det hjælper vi dig med som dine advokater. Klage skal ske senest fire uger efter afgørelsen, og Ankestyrelsen behandler sagen inden otte uger. I Ankestyrelsen får du lov til sammen med din advokat at fortælle dit syn på sagen, inden der træffes en ny afgørelse. Er sagen fortsat ikke faldet ud til din fordel, kan du fortsætte sagen ved byretten og i helt særlige tilfælde videre til landsretten.

Læs om typiske fejl, kommunerne begår og om reglerne for tvangsfjernelse her.

Som dine advokater hjælper vi med proceduren omkring din klage, og ved en eventuel retssag. Kontakt os på rh@advohus.dk eller på 87 80 12 68.

Bliver dit barn tvangsanbragt, er der forskellige muligheder. Kommunen bestemmer, hvor barnet skal bo i sager om tvangsanbringelse, men du og dit barn har ret til at blive hørt og til at komme med forslag, inden kommunen tager den endelige beslutning.

Anbringelse i netværksplejefamilie

Måske kan din familie træde til som netværksplejefamilie. Anbringelse hos familie kan være en tryg og knap så indgribende løsning, både for dig og dit barn.

Anbringelse i plejefamilie

Tvangsanbringelse af børn sker ofte hos en plejefamilie. Anbringelse i plejefamilie forekommer både i korte og længere perioder. Plejefamilien har ofte selv hjemmeboende børn, og dit barn kommer til at blive en del af deres familie på lige vilkår. Alle plejefamilier skal godkendes af kommunen og kommer gennem forskellige kurser, der klæder dem på til opgaven.

Kommunen kan benytte en kommunal plejefamilie, som får mere støtte fra kommunen, så de er klædt på til at tage sig af børn og unge med lidt større problemer. Plejefamilien modtager betaling fra kommunen for at have barnet boende.

Anbringelse på døgninstitution

Anbringelse på døgninstitution er også en mulighed ved sager om tvangsanbringelse. Døgninstitutionen – det man tidligere kaldte et børnehjem – har pædagoger og andet personale ansat, og der bor flere børn sammen. Alle børn får deres eget værelse.

Anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted

Tvangsanbringelse på et socialpædagogisk opholdssted kan være en løsning for unge, der skal tvangsfjernes fra hjemmet. På opholdsstedet bor flere unge, som af forskellige årsager ikke kan bo sammen med deres forældre. Personalet kan være pædagoger eller andre voksne med diverse forskellige uddannelser.

Anbringelse på efterskole

Tvangsanbringelse kan også foregå til en efterskole. Efterskolen kan være en mulighed, hvis dit barn går i 8. 9. eller 10. klasse. Her er der knap så meget støtte til dit barn i den svære situation, men til gengæld får barnet en mere normal hverdag.

Du har selvfølgelig ret til samvær med dit barn, selvom barnet er fjernet fra hjemmet. Barnet kan komme hjem på weekend eller på ferie, men du kan også risikere, at samværet skal være støttet eller overvåget – og at det er så lidt som en time om måneden!

Det er i første omgang kommunen, der bestemmer, hvor meget samvær der skal være – og det skal altid være bestemt ud fra, hvad der er bedst for dit barn. Kommunen har ret til at fastsætte, hvordan samværet med dit barn skal foregå, mens barnet er anbragt uden for hjemmet.

Det kan føles grænseoverskridende og frustrerende ikke selv at bestemme, hvordan du skal være sammen med dit barn. Ofte sker der fejl i de afgørelser, kommunen træffer om samvær med tvangsfjernede børn. Vi hjælper dig, hvis du oplever problemer med kommunen eller sagsbehandleren omkring samværet med dit barn, og hvis du oplever problemer med at overholde aftaler og regler.

Støttet samvær ved tvangsfjernelse af børn

Måske har du og dit barn brug for støttet samvær, hvor der er en støtteperson til stede sammen med jer, der kan hjælpe dig i rollen som mor eller far. Ind i mellem forlanger kommunen overvåget samvær, hvor der er mere grund til støttet samvær. Der er ingen grund til overvåget samvær, hvis du allerede har fået bevilget støtte til samvær – så får du den hjælp, du har brug for.

Vi hjælper dig med at gennemskue kommunens forklaringer og krav, så du får den støtte, som du har brug for – og krav på.

Overvåget samvær med tvangsfjernede børn

Kommunen kan anbefale, at samværet med dit barn skal være overvåget samvær. Hvis du ikke er enig i, at det er nødvendigt med en overvåger, har børne- og ungeudvalget ret til at tage den endelige beslutning. Du kan deltage i mødet i børne- og ungeudvalget med din egen advokat – og kommunen skal betale advokatregningen.

Overvåget samvær betyder, at der vil være en fagperson til stede, når du er sammen med dit barn. Det kan være en pædagog, en børnesagkyndig eller en psykolog. Måske behøver samværet ikke være overvåget fuldt ud, men kan gøre det muligt at tilkalde hjælp fra en person i nærheden.

Kommunen skal have saglige grunde til at forlange overvåget samvær. Det kan være, at de ikke mener, du er i stand til at tage vare på barnet, at der er risiko for vold, eller det kan være fordi, du har psykiske problemer eller et misbrug. Overvåget samvær kan også foregå som led i en afklaring af sagen om tvangsanbringelse. Det kan så være en børnesagkyndig, der overvåger samværet og efterfølgende kommer med en vurdering til kommunen.

Skal du acceptere overvåget samvær eller ej?

Kommunen bevilger ind i mellem overvåget samvær, hvor der ikke er grund til det, eller de tager stilling til overvåget samvær uden at forelægge sagen for børne- og ungeudvalget, og det er ikke lovligt.
Om du skal acceptere overvåget samvær, kan vi tage stilling til sammen. Der kan være fordele og ulemper fra sag til sag. Ring til os og få vores vurderet din sag. Tlf. 87 80 12 68 eller mail på rh@advohus.dk.

Frivillig anbringelse kan være kommunens forslag til at hjælpe dit barn. Kommunen kan foreslå frivillig anbringelse, hvis den vurderer, at det er den bedste måde at støtte dit barn på. Du skal som indehaver af forældremyndigheden over barnet give samtykke til anbringelsen.
Barnet eller den unge skal altid høres, inden forældre og kommune beslutter sig for frivillig anbringelse. Der skal altid laves en handleplan ved frivillig anbringelse, og du skal kende årsagen til anbringelsen og formålet med den.

Hvis du fortryder dit samtykke til en frivillig anbringelse, kan du trække det tilbage. Hvis kommunen stadig mener, barnet skal være anbragt, skal sagen afgøres af børne- og ungeudvalget.

Er du i tvivl, om du skal acceptere frivillig anbringelse, eller om du vil kæmpe mod kommunen, for at dit barn skal blive hjemme? Ring til os og lad os vejlede dig til den bedste løsning i din situation – 87 80 12 68 eller send mig en mail på rh@advohus.dk.

Du har de samme rettigheder ved frivillig anbringelse

Der er kun én forskel på frivillig anbringelse og tvangsfjernelse – og det er, om du er enig eller ej. Du har nøjagtig samme rettigheder til samvær og alt andet, hvad enten der er tale om frivillig anbringelse eller tvangsfjernelse.

Hvis kommunen fortæller andet og for eksempel “lokker” med ekstra samvær, er der tale om helt og aldeles forkert og urimelig sagsbehandling. Ring til os, hvis du oplever forkert sagsbehandling fra kommunens side: 87 80 12 68 eller send os en mail på rh@advohus.dk.

Hjemgivelse af tvangsfjernede børn kan du altid søge om. Er dit barn tvangsfjernet og anbragt uden for hjemmet, kan du søge om hjemgivelse, hvis omstændighederne ændrer sig. Du behøver altså ikke vente i den periode, som kommunen fastsatte ved tvangsanbringelsen. Hjemgivelse kræver dog, at sagen er færdigbehandlet og ikke kører ved Ankestyrelsen eller i retten.

Som dine advokater hjælper vi gerne med kontakten til kommunen, hvis du vil anmode om hjemgivelse. Det kan ind i mellem være svært at få kommunen til at forholde sig til din anmodning om hjemgivelse, men du har ret til at få sagen taget op, hvis der er sket væsentlige ændringer. Det er altid en konkret vurdering, om det er en god idé at søge om hjemgivelse i din sag. Ring til os for en snak om dine muligheder på 87 80 12 68 eller send en mail: rh@advohus.dk.

Støtte ved hjemgivelse

Har dit barn været anbragt uden for hjemmet i en længere periode, kan det være en svær proces at få barnet hjem igen. Der er forskellige støtteordninger, du kan gøre brug af for at hjælpe både dig og dit barn bedst gennem forandringerne:

Du kan:

• få individuel støtte til barnet/den unge og til dig som forælder
• inddrage jeres private netværk – familie og venner
• inddrage det professionelle netværk – skole og daginstitution
• sørge for at fastholde kontakt mellem barnet/den unge og det tidligere anbringelsessted

Læs mere om § 54 støtteperson, som kan hjælpe ved hjemgivelse af dit barn her

Tænk over, hvordan du fremstår, når du er i kontakt med kommunen i forbindelse med tvangsfjernelse eller tvangsanbringelse af børn.

Vær velforberedt, når du skal til møde med sagsbehandleren. Tænk over, hvad du gerne vil opnå med mødet og skriv dine spørgsmål ned, så du husker det hele og kommer omkring alle aspekter af din sag.

Tag en ven eller et familiemedlem med til mødet. To husker bedre end én, og det kan være med til at give dig ro og tryghed. Du har ret til at have en person med til mødet – vedkommende kaldes en bisidder.

Hvis du bliver vred, så lad være med at hidse dig op. Undgå at tale grimt eller nedsættende til og om sagsbehandleren. Skriv hellere en klage, hvis du er utilfreds med afgørelsen eller med mødets forløb. Selvom du med rette føler dig dårligt behandlet, vil dårlig opførsel i det lange løb kun gå ud over dig selv. For det bliver noteret i papirerne.

Men husk – det er ikke dårlig opførsel at være ked af det. Det er helt ok at græde til et møde. Det er kun en naturlig reaktion, når der tales om noget så kært for dig som dit barn. Bed om en pause, hvis du har brug for det.

Tag noter under mødet. Skriv svarene på dine spørgsmål ned. Spørg gerne flere gange, så du er sikker på, at du har forstået det rigtigt, og du får det hele med.

Du har krav på aktindsigt

Forlang at få aktindsigt – det har du krav på. Du kan kræve, at du løbende får aktindsigt. Du kan eventuelt sørge for, at den ven/familiemedlem, der er med til møderne, også får aktindsigt.