Rasmus Hedegaard deltager i ‘Når kommunen tager dit barn 3’
Kasper og Sara er begge tidligere misbrugere og kriminelle. Sammen har de tre børn. Ældst er datteren Liv på 4 år, som blev født i Århus kommune. Liv blev tvangsfjernet bare 4 timer efter fødslen og anbragt i akut plejefamilie. Århus kommune mener ikke parret er egnede som forældre for Liv. Året efter flytter parret til Esbjerg kommune og Sara føder deres andet barn Lykke. De bor stadig i Esbjerg kommune, nu også med en nyfødt søn. Men i Esbjerg kommune vælger man at støtte parret som forældre med hjælp i hjemmet i en periode. Støtten nedtrappes og afsluttes til sidst, hvor Esbjerg kommune ikke længere har bekymring for datteren Lykke. Barn nr. 3 fødes i efteråret 2017 og her er heller ingen bekymring fra Esbjerg kommune. Sara og Kasper har kæmpet for at få Århus kommune til at ændre holdning så den ældste datter kan komme hjem.