Advokathjælp ved tvangsfjernelse – ofte stillede spørgsmål

Ja. I sager om tvangsanbringelse og adoption uden samtykke har du altid ret til en gratis advokat. Det gælder også i Ankestyrelsen og retten.

Det er meget forskelligt, hvor ofte der er behov for at tale med advokaten i løbet af sagen, men hvis du er i tvivl, så ræk ud.
Din § 75-støtteperson vil også kunne svare på mange af dine spørgsmål.

Hvis du har forsøgt at ringe til din advokat, så send en SMS om, at du har forsøgt at ringe. Din advokat skal nok svare eller ringe tilbage hurtigst muligt. Det kan være, at du har ringet, mens advokaten er i retten eller sidder i møde i en anden sag. Hvis det haster, kan du prøve at ringe til advokatens sekretær.

Ja. Du har altid ret til at skifte advokat, hvis du ikke føler dig tryg hos din nuværende advokat.

Myndighederne kan finde en advokat til dig, eller også kan du søge efter en selv på nettet. Vær sikker på, at den advokat du finder, har erfaring med tvangsanbringelse.

Kommunen vil ofte først prøve mindre indgribende løsninger, som f.eks.:

• Familiebehandling
• Ophold for dig og dit barn på mor/barn-hjem (familieinstitution)
• Praktisk støtte i hjemmet
• Aflastning
• Pædagogisk rådgivning
• Kontaktperson til forældre eller barn

Men i nogle tilfælde, vil kommunen beslutte anbringelse med det samme.

Du har ret til at se underretningen og til at blive hørt. Det betyder ikke nødvendigvis, at dit barn bliver fjernet, men kommunen har pligt til at reagere på en underretning.
Læs om underretningspligt her.

Vi anbefaler, at du samarbejder, hvis kommunen vil lave en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsen skal give kommunen et billede af barnets forhold. Du har ret til at komme med dine synspunkter og blive inddraget i processen.

Nej, det er ikke et lovkrav, at der skal laves en forældrekompetenceundersøgelse. Det er kommunen, der beslutter, om der skal laves en undersøgelse.
Læs mere om FKU her.

Det gør Børne- og Ungeudvalget i den kommune, du bor i eller den kommune, hvor barnet evt. allerede er anbragt fra. Kommunen forbereder sagen, men det er udvalget, der beslutter, om barnet skal anbringes.

I særlige tilfælde har Ankestyrelsen mulighed for at træffe afgørelse om anbringelse af egen drift.

Det er en psykologisk undersøgelse af, hvordan du som forælder tager vare på dit barn – herunder din omsorgsevne, stabilitet, samarbejdsevne og forståelse for barnets behov. Undersøgelsen kan pege på, at der er noget, du har brug for støtte til som forælder, og så kan undersøgelsen bruges i sager om tvangsanbringelse.
Læs mere om FKU her.

Hvis dit barn er anbragt, har du ret til en § 75-støtteperson.
En § 75-støtteperson kan støtte dig under sagen – både i de svære følelser, der kan være forbundet med, at dit barn er anbragt – men også praktisk i form af hjælp til at læse afgørelser, deltage i møder med forvaltningen m.v. Din § 75-støtteperson kan også svare på mange af dine spørgsmål under sagens behandling.

Du har ret til en § 75-støtteperson, så snart kommunen peger på anbringelse som en mulighed – og dermed allerede inden det er endeligt besluttet, om dit barn skal anbringes.

Hvis du er tilbudt ophold på mor/barn-hjem (familieinstitution), så anbefaler vi at du siger ja tak. Opholdet er din mulighed for at vise, hvad der fungerer rigtig godt for dig som forælder – og give dig indblik i, hvad du evt. skal bruge støtte til.

Ofte hører vi som advokater, at forældre har en oplevelse af, at kommunen lover mere samvær, hvis forældrene samtykker til anbringelsen.
Dette er desværre ikke juridisk korrekt.
Reglerne for samvær og kontakt under en anbringelse er præcis de samme – uanset om barnet er anbragt med samtykke eller uden samtykke.

Hvis du er enig i, at der er brug for, at dit barn anbringes, så er det en god idé at sige ja (samtykke). Der kan være mange årsager til, at der er brug for en anbringelse – og det kan være den rigtige løsning i en kortere eller længere periode.
Hvis du ikke er enig, så er det ok at sige nej – og så vil kommunen vurdere, om sagen skal forelægges for børne- og ungeudvalget.

Det afhænger af, hvor sagen behandles:

• Børn og Unge-udvalget (BU) og Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN): Afgørelsen gives samme dag.
• Ankestyrelsen: Typisk 1 uge efter mødet.
• Retten: Ofte 1–2 uger efter retssagen.

Hvis der træffes afgørelse om tvangsanbringelse, skal den som udgangspunkt iværksættes med det samme.

Læs evt. sagsakterne igennem, og skriv dine vigtigste pointer ned. Din advokat vil tale med dig om, hvordan mødet kommer til at foregå, og hvad der sker, hvis det besluttes, at dit barn skal anbringes. Din advokat gennemgår sagen grundigt og hjælper dig med at forstå og tale din sag.

Børn under 10 år:
Fortæl barnet roligt, at nogle voksne skal tale om, hvordan familien har det, og finde ud af, hvad der skal ske. Hold forklaringen enkel og tryg.

Børn over 10 år:
Forklar, hvad mødet handler om, og at barnet har ret til at blive hørt. Vær ærlig, lyt til barnets spørgsmål og tanker. Barnets egen advokat vil hjælpe barnet med forberedelsen og sørge for, at barnets rettigheder overholdes.

Børn, der allerede er anbragt:
Forklar, at mødet handler om, hvordan det skal være fremover, og at barnets mening også er vigtig. Skab tryghed ved at være åben og lyttende.

Praktiske råd:
Selvom det kan føles rigtigt svært, kan det være en god idé at pakke en taske på forhånd – med tøj, bamse og andre personlige ting. Hvis det er muligt, kan du pakke den sammen med barnet. Det kan give lidt ro og forberede både barnet og dig som forælder. Og det er nemmere, at pakke tasken ud igen, hvis udvalget ikke anbringer dit barn, end at du skal stå med dét midt i et følelsesmæssigt kaos, hvis det besluttes at barnet skal anbringes.

Advokaten får normalt papirerne cirka en uge før mødet og kan først sætte sig helt ind i sagen på det tidspunkt. Derfor kan advokaten ofte først svare på konkrete spørgsmål til sagen, når papirerne er modtaget. Du kan naturligvis tale med advokaten både før og efter det, hvis du har brug for det. Når papirerne er modtaget, gennemgår advokaten papirerne grundigt og forbereder dig på mødet og det videre forløb.

Hvem deltager? (hvilke personer består udvalget af)
Udvalget består af fem personer: en dommer (formand), to politikere og to børnesagkyndige. Derudover deltager du som forælder, din advokat, en advokat for barnet (hvis det er fyldt 10 år).

Får jeg lov til at forklare min side af sagen?
Ja, du har ret til at blive hørt og forklare, hvad du mener, og din advokat kan også tale på dine vegne.

Hvor lang tid tager mødet?
Mødet varer typisk 1–2 timer, men det kan variere alt efter, hvor kompleks sagen er.

Hvornår finder jeg ud af, hvad udvalget har bestemt?
Du får afgørelsen mundtligt med det samme, og bagefter får du og din advokat den også skriftligt.

Hvad sker der, hvis mit barn skal anbringes?
Hvis udvalget beslutter, at barnet skal anbringes, sørger kommunen for det praktiske. Dit barn vil blive anbragt hos en plejefamilie eller på et opholdssted, og du vil blive informeret om, hvordan det hele foregår, og hvad dine rettigheder er.

Kan jeg klage, hvis jeg ikke er enig i afgørelsen?
Ja, du kan klage, og din advokat vil indsende klagen på dine vegne til Ankestyrelsen. Det skal ske inden for 4 uger.

Hvordan kan min advokat hjælpe mig bagefter?
Din advokat kan hjælpe med at klage, svare på spørgsmål og vejlede dig i det videre forløb

Tag noget på, du føler dig godt tilpas i – gerne pænt og neutralt, men det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas.

Er jeg tvunget til at deltage, hvis jeg ikke vil?
Du har ikke pligt til at deltage, og mødet kan godt gennemføres uden dig, men det er en vigtig beslutning om dit barn, så derfor anbefales det kraftigt, da du ellers ikke får mulighed for at fortælle direkte til udvalget, hvad dine synspunkter er.

Bliver mødet aflyst, hvis jeg bliver forhindret eller syg?
Hvis du bliver syg eller forhindret, skal du hurtigst muligt kontakte din advokat. Kun i meget sjældne tilfælde kan mødet udsættes, men det afhænger af situationen og besluttes af udvalget.
Hvis du ikke kan, eller har lyst til at møde, kan din advokat møde for dig og tale på dine vegne.

Læs mere om B&U her.

Er det nødvendigt med en advokat?
Det er meget vigtigt at have en advokat ved din side i børne- og ungeudvalget, og kommunen har pligt til at oplyse dig, at du har ret til en advokat. Advokaten beskytter dine rettigheder.

Hvad kan advokaten hjælpe med?
Advokaten gennemgår sagens dokumenter, rådgiver dig om dine rettigheder, støtter dig igennem sagen, taler på dine vegne og hjælper med klage, hvis du er uenig i afgørelsen. Advokaten kender loven og ved, hvor der er behov for ekstra opmærksomhed på kommunens sagsbehandling.

Skal jeg selv betale for min advokat?
Nej, det er gratis for dig. Kommunen skal betale advokatens salær i sager i Børne- og Ungeudvalget.

Tag noget på, du føler dig godt tilpas i – gerne pænt og neutralt, men det vigtigste er, at du kan føle dig godt tilpas.

Er jeg tvunget til at deltage, hvis jeg ikke vil?
Du har ikke pligt til at deltage, og mødet kan godt gennemføres uden dig, men det er en vigtig beslutning om dit barn, så derfor anbefales det kraftigt, da du ellers ikke får mulighed for at fortælle direkte til Ankestyrelsen, hvad dine synspunkter er.

Bliver mødet aflyst, hvis jeg bliver forhindret eller syg?
Hvis du bliver syg eller forhindret, skal du hurtigst muligt kontakte din advokat. Det er ikke muligt at få udsat mødet til en anden dag.
Hvis du ikke kan, eller har lyst til at møde, kan din advokat møde for dig og tale på dine vegne.

Er det nødvendigt med en advokat?
Det er meget vigtigt at have en advokat ved din side i Ankestyrelsen, ligesom det er i børne- og ungeudvalget. Advokaten beskytter dine rettigheder.

Hvad kan advokaten hjælpe med?
Advokaten gennemgår sagens dokumenter, rådgiver dig om dine rettigheder, støtter dig igennem sagen, taler på dine vegne og hjælper med klage, hvis du er uenig i afgørelsen. Advokaten kender loven og ved, hvad der særligt skal fremhæves i Ankestyrelsen.

Skal jeg selv betale for min advokat?
Nej, det er gratis for dig. Kommunen skal betale advokatens salær i sager om tvangsfjernelse, der behandles i Ankestyrelsen.

Hvis du er ung og har en sag i Ankestyrelsen, kan det være rart at vide, hvad der kommer til at ske, og hvilke muligheder du har. På Ankestyrelsens hjemmeside kan du læse om dine rettigheder, hvordan et møde foregår, og hvem der kan hjælpe dig undervejs – for eksempel en bisidder eller advokat. Du kan også finde information om, hvordan du klager, eller hvordan du får indsigt i de oplysninger, Ankestyrelsen har om dig.

Læs mere om at være ung i Ankestyrelsen.

Nogle typer af sager i Ankestyrelsen skal behandles inden for bestemte tidsfrister. På Ankestyrelsens hjemmeside kan du se, hvilke sager det gælder, og hvor lang tid der som udgangspunkt må gå, før der træffes en afgørelse. Du kan også finde oplysninger om, hvordan fristerne bliver beregnet, og hvad der sker, hvis en frist overskrides.
Læs mere om frister for sagsbehandling i Ankestyrelsen

Når der klages, skal Ankestyrelsen træffe afgørelse senest 8 uger, efter at de har fået sagen fuldt oplyst fra kommunen. Det er et lovkrav ifølge Barnets Lov.

Når Ankestyrelsen skal behandle en sag om anbringelse uden samtykke, sker det som en mødesag – og du har ret til at møde op og blive hørt, inden der træffes afgørelse.

Efter ankemødet i Ankestyrelsen sendes den skriftlige afgørelse som regel ca. 1 uge efter mødet. Afgørelsen sendes ikke til din e-boks, men til advokatens kontor, og vi sørger for at sende videre til dig.

Ja, og dette skal gøres inden 4 uger efter Ankestyrelsens afgørelse er modtaget på advokatens kontor.
Du skal bare fortælle eller skrive til din advokat, at du ønsker at anke – så klarer vi resten.

Vi sender klagen til Ankestyrelsen, og herefter indbringer Ankestyrelsen sagen til byretten via minretssag.dk. Du kan selv orientere dig i sagen på minretssag.dk, men det er vigtigt, at du ikke selv skriver direkte til retten – det skal gå via advokaten.

Sagen behandles ved et retsmøde med en dommer og to børnesagkyndige. En børnesagkyndig har typisk uddannelse som psykolog med særlig erfaring i børn og unge.

At en sag behandles af Ankestyrelsen af egen drift betyder, at Ankestyrelsen behandler sagen uden der har været en sag i børne- og ungeudvalget først.

Det kan ske i tilfælde, hvor Ankestyrelsen bliver opmærksom på en sag, hvor Ankestyrelsen er bekymret for, om en kommune gør det rigtige eller nødvendige i sagen.

Tag noget på, du føler dig godt tilpas i – gerne pænt og neutralt, men det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas.

Du må ikke have hue eller kasket på i retssalen og undlad trøjer med citater på.

Du må ikke medbringe mad og drikke i retssalen. I nogle retter kan man dog have en flaske vand med. Ofte er der vand til rådighed i retssalen.

Din advokat vil aftale med dig, hvornår du skal være i retten, og hvornår I mødes, hvis I skal holde et formøde, inden retsmødet går i gang.
Du skal være opmærksom på, at der kan være sikkerhedstjek i retten, og retsbetjentene har lov til at visitere dig og undersøge din taske.

Du, din advokat og evt. dit barns advokat, samt den anden forælders advokat, vil blive indkaldt til et retsmøde, som kaldes en hovedforhandling. I retten deltager en dommer samt to børnesagkyndige, der skal have speciel viden om børneomsorg samt børne- og ungdomspsykiatri/psykologi. Hver part vil blive hørt, og din advokat vil måske stille dig nogle spørgsmål. Retten afsiger som regel dom efter 1 til 2 uger, og din advokat vil sørge for at sende dig dommen og tale med dig om resultatet. Kun i helt særlige tilfælde kan sagen ankes til landsretten, og det kan kun ske med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet.

Læs om hvad en tvangsfjernelse indebærer her.

Din advokat vil klæde dig grundigt på til hovedforhandlingen, og hvis der er sket noget i sagen siden Ankestyrelsens afgørelse, som måske kan få betydning i retten, vil din advokat tage højde for det. Hvis du gerne vil læse mere om hvad du selv kan gøre, så læs vores underside om gode råd omkring at gå i retten.

En tvangsanbringelsessag er en af de mest følelsesmæssigt svære situationer, man kan stå i som menneske. Derfor bliver denne type sager behandlet på en særlig måde og langt hurtigere end andre civile retssager.
Du vil få støtte gennem hele forløbet fra din advokat, som også vil tale din sag og argumentere for det, du ønsker. Undervejs kan dommeren og de børnesagkyndige stille spørgsmål for at få belyst de forhold, der er vigtige for sagens afgørelse.

Hvis du bliver syg, er det muligt at bede dommeren udsætte sagen til en anden dag. Du kan blive bedt om en lægeerklæring. Det er dommeren, der beslutter om sagen skal gennemføres.

For at sikre dine rettigheder, kan retten udpege en advokat for dig, hvis du ikke selv har valgt én på forhånd.

Det er dog en klar fordel selv at vælge en advokat med særlig erfaring i tvangsanbringelsessager. En advokat, der hver dag arbejder med denne type sager, kender systemet og har indsigt i de typiske fejl og mangler, der desværre nogle gange forekommer. Advokaten ved ligeledes ud fra sin tidligere erfaring, hvad der måske lige i netop din sag skal lægges vægt på, for at du kan få det bedst mulige resultat.

Nej, det er gratis for dig. Retten betaler advokatens salær i sager om tvangsfjernelse, uanset hvordan dine økonomiske forhold er.

Trækker på smilebåndet over, at vi ikke har tænkt på alt i denne Q&A – og sender os en besked med dit spørgsmål via denne kontaktformular.

Hvis du er i tvivl om, hvordan noget fungerer i forbindelse med en tvangsfjernelsessag, kan du altid ringe til en af vores sekretærer. De guider dig trygt igennem, hvad du skal gøre, og hvordan du får den rigtige hjælp. Du kan kontakte os via kontaktformularen eller ved at ringe direkte til os – vi står klar til at hjælpe dig.

Det bedste du kan gøre, er at samarbejde – også selvom kommunen vil fjerne dit barn.
Samarbejde betyder ikke, at man skal sige ’ja’ til det hele, men sørg for at hold den gode tone – for dit barns skyld.
Og så kontakt os for vejledning omkring, hvordan du bedst håndterer situationen.