Skip to main content

Hvordan søger jeg om hjemgivelse af mit barn?

Du kan bede om at få dit barn hjemgivet, og kommunen skal tage stilling til din anmodning. Kommunen kan enten godkende hjemgivelsen og planlægge forløbet, eller sende sagen til Børne- og Ungeudvalget.

Det kan være en fordel at tale med en advokat, før du søger om hjemgivelse, så du kan få rådgivning om, om tidspunktet er det rigtige, og om der er forhold i sagen der med fordel kan ændres eller styrkes, inden du beder om hjemgivelse.

Hjælp fra en advokat til hjemgivelse

Når kommunen modtager en underretning om dit barn, har de pligt til at vurdere den og følge op. Det betyder ikke automatisk, at der bliver sat indsatser eller en anbringelsessag i gang. Kun hvis kommunen vurderer, at underretningen er alvorlig, skal den undersøges nærmere. Alvorlige eller gentagne underretninger kan dog få betydning i en anbringelsessag.

Hvis kommunen har sat, eller overvejer at sætte, en sag om anbringelse i gang, kan vores børneadvokater hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik hjælpe dig med rådgivning og sikre dine rettigheder fra starten.

Advokat Christiane Feierskov tager sager i hele jylland om tvangjernelse og anbringelse. Nok en af Danmarks bedste tvangsfjernelsesadvokater

Mulighed for hjemgivelse af tvangsfjernede børn

Hjemgivelse af tvangsfjernede børn kan du altid søge om. Er dit barn tvangsfjernet og anbragt uden for hjemmet, kan du søge om hjemgivelse, hvis omstændighederne ændrer sig. Du behøver altså ikke vente i den periode, som kommunen fastsatte ved tvangsanbringelsen. Hjemgivelse kræver dog, at sagen er færdigbehandlet og ikke kører ved Ankestyrelsen eller i retten.

Støtte ved hjemgivelse

Har dit barn været anbragt uden for hjemmet i en længere periode, kan det være en svær proces at få barnet hjem igen. Der er forskellige støtteordninger, du kan gøre brug af for at hjælpe både dig og dit barn bedst gennem forandringerne:

  • Individuel støtte til barnet og til dig som forælder
  • Inddragelse af jeres private netværk, for eksempel familie og venner
  • Inddragelse af professionelle omkring barnet, som skole eller daginstitution
  • Støtte til at bevare en god relation til det tidligere anbringelsessted, hvis det er relevant

Forældrehandleplan

Alt hjælp til forældrene samles ofte i en forældrehandle- eller forældrestøtteplan, som laves i samråd med forældrene. Planen beskriver, hvilke indsatser der sættes i værk (støtteperson, terapiforløb osv.), og hvad målet er.

For eksempel kan målet være “at skabe grundlag for, at barnet kan hjemgives efter 1 år” eller lignende. Forældrene inddrages i at formulere mål og løsninger, så de føler ejerskab. Planen evalueres løbende sammen med handleplanen for barnet.

Efter anbringelsen, hvis barnet ikke kommer hjem

I nogle tilfælde ender en anbringelse ikke med hjemgivelse, enten fordi barnet når voksenalderen, mens det er anbragt, eller fordi en adoption uden samtykke gennemføres. Hvis barnet fylder 18 og dermed “udskrives” fra anbringelse, har den unge ret til ungestøtte (tidligere kaldet efterværn), der er støtte til unge over 18 år, typisk indtil 23 år.

Støtten er primært rettet mod den unge selv (f.eks. at den unge kan blive boende lidt længere i pleje eller få en kontaktperson i overgangen til voksenlivet).

For forældrene betyder det, at man ikke længere har forældremyndighed over den unge (myndig nu), men man vil oftest stadig have en relation. Her tilbyder systemet ikke som sådan formel støtte til forældrene længere, men man kan stadig trække på f.eks. netværksgrupper eller psykologhjælp, hvis man har behov (ens egen læge kan henvise).

Efter anbringelsen, hvis målet er hjemgivelse

Når målet er, at barnet skal hjem igen, planlægger kommunen i god tid en hjemgivelsesplan. Forældrene vil få meget støtte op til og omkring hjemgivelsen, da det kan være en sårbar fase.

Ofte vil barnet have nogle overnatninger hjemme på prøve, gradvist mere, inden det officielt ophører med at være anbragt. Støttepersonen og/eller familiebehandleren kan stadig være inde over i overgangsperioden.

Kommunen kan fortsætte med at yde hjælp i hjemmet et stykke tid efter hjemgivelsen for at sikre, at tingene stabiliserer sig. Man vil typisk stadig følge op møder efter 3 og 6 måneder for at tjekke, at barnet trives hjemme, og om forældrene har brug for yderligere hjælp.

Hvis alt går vel, afsluttes sagen derefter formelt. Hvis der opstår problemer igen, kan man forlænge hjælpen eller i værste fald overveje ny anbringelse – men målet er selvfølgelig at undgå det ved at give tilstrækkelig støtte.

Ofte stillede spørgsmål om at få sit anbragte barn hjem igen

Kan man få sit anbragte barn hjem igen?

Ja, det er muligt at få sit anbragte barn hjem igen. Det skal dog vurderes konkret i den enkelte sag.

Forældre har ret til at søge om hjemgivelse, men det forudsætter som udgangspunkt, at der er sket væsentlige ændringer i forholdene siden anbringelsen. Kommunen skal herefter tage stilling til, om betingelserne for anbringelsen fortsat er opfyldt.

Hvordan får man sit barn hjem igen?

Du kan søge om at få dit barn hjemgivet, hvis der er sket væsentlige ændringer i din situation siden anbringelsen. Kommunen skal herefter vurdere, om betingelserne for anbringelsen fortsat er opfyldt, eller om barnet kan komme hjem.

Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik kan vi rådgive dig om, hvornår det giver mening at søge om hjemgivelse, og hjælpe med at indgive en anmodning, hvis der er sket væsentlige ændringer i din situation.

Hvad er reglerne for hjemgivelse?

Du kan anmode om hjemgivelse, hvis forholdene har ændret sig væsentligt siden anbringelsen. Anbringelsen skal ophøre, hvis formålet er opfyldt, ikke længere er til stede, eller når barnet fylder 18 år.

Er barnet over 15 år, kan barnet også selv anmode om hjemgivelse. Det afhænger altid af en konkret vurdering af barnets trivsel og behov for stabilitet.

Hjælp og rådgivning til hjemgivelse af et anbragt barn

Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik har vi stor erfaring med at rådgive forældre om hjemgivelse af anbragte børn. Vi hjælper med at vurdere, om betingelserne for hjemgivelse er opfyldt, og hvordan sagen bedst gribes an.

Du er altid velkommen til at ringe til os, og det koster ikke noget. Vores sekretærer på anbringelsesområdet hjælper dig med at finde den advokat, der passer bedst til din situation.

K

Kathrine Jensen

Sekretær

  kj@advohus.dk

  87 80 12 68

M

Maria N. Laustsen

Sekretær

  mnl@advohus.dk

  87 26 20 20

Vores team af stærke børneadvokater