Skip to main content

Jeg har arbejdet hos Strauss & Garlik i over tre år og har opnået stor erfaring med tvangsfjernelse og familieret. Jeg mener, at sager, der involverer børn, er nogle af de vigtigste. Vores arbejde kan ændre liv – ikke kun økonomisk, men også på måder, der skaber tryghed og retfærdighed for både børn og forældre.

Ring til en af mine sekretærer for hurtig hjælp og vejledning

Kathrine Jensen

Sekretær

  kj@advohus.dk      87 80 12 68

Maria Nikoline Laustsen

Sekretær

  mnl@advohus.dk      87 26 20 20

Din rådgiver i familieret og tvangsfjernelsessager

Når du står i en tvangsfjernelsessag, er det vigtigt, at du føler dig forstået og godt hjulpet. Jeg er her for at sikre, at du føler dig tryg og velinformeret hele vejen igennem processen. Jeg giver mine klienter en realistisk vurdering af deres sag – også når det måske ikke er, hvad de håber. Én ting er dog sikkert: Jeg kæmper for, at din stemme bliver hørt, og at din sag bliver præsenteret bedst muligt.

Barnets interesse først

For mig er det vigtigt at fokusere på, hvad der er bedst for barnet, ikke nødvendigvis hvad forældrene ønsker, hvis det ikke er i barnets interesse. Jeg arbejder ud fra princippet om, at ”børnene skal have brug for deres forældre – ikke omvendt”.

Et stærkt team af jurister

Som en del af landets største afdeling for tvangsfjernelsessager har jeg et stærkt team bag mig. Mine klienter får ikke kun glæde af min viden, men også af vores fælles erfaring, hvor vi dagligt hjælper hinanden med at finde de bedste løsninger.

Tryghed og tillid i en svær proces

Jeg er trænet i psykisk førstehjælp gennem Røde Kors, hvilket gør mig særligt rustet til at håndtere krisesituationer. Mit mål er, at både du og jeg kan se tilbage på sagen og føle, at vi gjorde alt, hvad vi kunne – uanset hvordan sagen endte.

Rettigheder og en ordentlig behandling af sager

Jeg kæmper for, at børns rettigheder ikke bliver begrænset unødvendigt, og at afgørelser bliver truffet på et oplyst og velbegrundet grundlag. Hvis du oplever, at kommunen ikke overholder reglerne eller præsenterer sagen ensidigt, er jeg her for at sikre, at din stemme bliver hørt, og at sagen bliver vurderet objektivt og retfærdigt.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for rådgivning eller har brug for en, der står fast ved din side i en svær tid.