Ungdomskriminalitetsnævnet arbejder med at finde de mest hensigtsmæssige løsninger, når alvorlig kriminalitet er på spil, og støtter indsatsen for forebygge eskalering af problemerne.
Du og dit barn har ret til gratis advokatbistand i de fleste sager, der skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet. Behandlingen sker via en grundig faglig undersøgelse i din kommune og et møde i nævnet, der ledes af en dommer, hvor både forældre og barn kan få deres synspunkter hørt. Under forløbet vejleder vi dig i reglerne, sikrer, at barnets behov bliver taget i betragtning, og giver støtte til både forberedelse og selve mødet i nævnet.
Advokathjælp i UKN
Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik tilbyder vi advokathjælp i sager i Ungdomskriminalitetsnævnet. Flere af vores børneadvokater er optaget på Ungdomskriminalitetsnævnets liste over advokater, der varetager sager i nævnet.
Vi har stor erfaring med at hjælpe både børn, unge og deres forældre og sikrer rådgivning, forberedelse og støtte gennem hele forløbet, så barnets behov og rettigheder bliver taget alvorligt.

Hvad er Ungdomskriminalitetsnævnet?
Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) er en del af Danmarks indsats for at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Nævnet behandler sager om børn og unge i alderen 10-17 år, som har begået, eller er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet. Her får du en forklaring på, hvordan nævnet arbejder, og hvad det kan gøre.
Målrettet hjælp til unge med kriminalitetsudfordringer
Formålet med Ungdomskriminalitetsnævnet er at forhindre, at børn og unge kommer ind i eller fortsætter en kriminel løbebane. Nævnet lægger vægt på at finde løsninger, der hjælper barnet eller den unge ud fra deres egne behov og ressourcer.
Indsatserne er skræddersyede og har fokus på barnets eller den unges bedste. Det betyder, at løsningerne tager hensyn til både barnet og familiens situation, og at barnets egne meninger inddrages så meget som muligt.
Hvornår kan man komme i Ungdomskriminalitetsnævnet?
Ungdomskriminalitetsnævnet behandler sager om:
- For unge mellem 15-17 år:
Unge, der er dømt for alvorlig kriminalitet, som f.eks. vold, røveri eller våbenbesiddelse, og vurderes at være i risiko for at begå ny kriminalitet. - For børn mellem 10-14 år:
Børn, der er mistænkt for alvorlig kriminalitet, og som vurderes at have brug for støtte for at undgå yderligere lovovertrædelser.
Advokat til UKN
Flere af vores advokater er optaget på Ungdomskriminalitetsnævnets liste over advokater, der varetager sager i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Tjek bla. vores børneadvokat Susse fraaby og Jesper Frøkjør ud. De har stor erfaring med at repræsentere børn og arbejder begge også med strafferet og familieret, og derfor er de et godt valg, når du skal have en advokat med i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Hvordan foregår en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet?
Forberedelse af sagen
Den unges egen kommune laver en undersøgelse af barnets eller den unges situation. Det kaldes en ungefaglig undersøgelse. Undersøgelsen ser f.eks. på barnets familie, skolegang, fritidsliv og helbred. På baggrund af undersøgelsen foreslår kommunen, hvad der kan hjælpe barnet eller den unge bedst.
Nævnsmødet
Nævnsmødet ledes af en dommer og består desuden af en repræsentant fra politiet og en repræsentant fra kommunerne. I særlige tilfælde deltager en børnesagkyndig. Barnet eller den unge og deres forældre skal møde op og har ret til at have en bisidder med, og i mange sager har både forældrene og barnet ret til at få beskikket en advokat. Under mødet drøftes sagen, og nævnet beslutter, hvilke foranstaltninger der skal sættes i gang.
Beslutning
Nævnet træffer en beslutning, som forklares for barnet/den unge og deres forældre. Beslutningen kan handle om alt fra at deltage i en aktivitet til anbringelse uden for hjemmet.
Hvad kan Ungdomskriminalitetsnævnet beslutte?
Nævnet kan vælge mellem forskellige løsninger afhængigt af, hvad barnet eller
den unge har brug for:
- Straksreaktioner
- Hurtige tiltag, som fx at barnet eller den unge skal udføre samfundsnyttigt arbejde eller deltage i en aktivitet, der kan hjælpe
dem med at forstå konsekvenserne af deres handlinger.
- Hurtige tiltag, som fx at barnet eller den unge skal udføre samfundsnyttigt arbejde eller deltage i en aktivitet, der kan hjælpe
- Forbedringsforløb
- Et længere forløb, som kan vare op til to år (eller fire år for børn mellem 10-14 år i særlige tilfælde). Forløbet kan indeholde:
- Praktisk støtte i hjemmet.
- Anbringelse på en døgninstitution eller et sikret sted, hvis det er nødvendigt for barnets sikkerhed og udvikling.
- Deltagelse i fritids- eller uddannelsesaktiviteter.
- Et længere forløb, som kan vare op til to år (eller fire år for børn mellem 10-14 år i særlige tilfælde). Forløbet kan indeholde:
- Anbringelse uden samtykke
- Hvis barnets problemer er så alvorlige, at de ikke kan løses i hjemmet, kan nævnet beslutte, at barnet skal anbringes uden for hjemmet.
Ungdomskriminalitetsnævnet er skabt for at sikre, at børn og unge får en chance for at ændre kurs, samtidig med at der tages hånd om alvorlige problemer. Målet er at give børn og unge de bedste muligheder for en kriminalitetsfri fremtid.
Hvordan starter en sag?
Sagen kan starte på to måder, afhængigt af barnets eller den unges alder:
- For unge mellem 15-17 år:
Når en ung bliver dømt for alvorlig kriminalitet, beslutter retten, om sagen skal sendes til Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunen tager derefter over og sørger for, at sagen bliver behandlet i nævnet. - For børn mellem 10-14 år:
Hvis et barn er mistænkt for alvorlig kriminalitet, vurderer politiet, om sagen skal sendes til nævnet. Kommunen forbereder sagen, hvis politiet beslutter at henvise den.

Klageadgang
Hvis du er utilfreds med en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, kan du klage til Ankestyrelsen inden for fire uger. Klageretten gælder ikke alle afgørelser, men især i sager om anbringelse uden for hjemmet eller ændring af anbringelsessted. Ankestyrelsens afgørelse kan også prøves ved retten.
Hvornår ophører en foranstaltning?
Foranstaltninger stopper som regel, når den unge fylder 18 år, eller når de har opfyldt deres formål. Hvis der sker ændringer i barnets eller familiens situation, kan kommunen eller nævnet beslutte at ændre eller afslutte foranstaltningen tidligere.
Vi kan hjælpe dig eller dit barn
Både du og barnet/den unge har krav på gratis advokatbistand i de fleste sager, og vi kan bistå dig eller dit barn med sagen i Ungdomskriminalitetsnævnet. Vi tilbyder juridisk rådgivning og repræsentation med fokus på barnets/den unges rettigheder og en retfærdig behandling af sagen.
Hvis dit barn skal have en sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, hjælper vi med:
- At repræsentere dig eller dit barn under møder i nævnet.
- At sikre, at barnets synspunkter og behov bliver hørt og vægtet korrekt.
- At vejlede om regler og muligheder for at klage over afgørelser fra nævnet.
Hvornår skal du kontakte os?
- Hvis du eller dit barn er indkaldt til et møde i Ungdomskriminalitetsnævnet.
- Hvis du ønsker rådgivning om reglerne og processen i nævnet.
- Hvis du vil klage over en afgørelse fra nævnet.
- Hvis du ønsker en advokat, der kan repræsentere dig eller dit barn under sagen.
Du er altid velkommen til at ringe til os og høre nærmere, hvis dit barn står over for en evt. sag i Ungdomskriminalitetsnævnet. Vi tilbyder en gratis og uforpligtende samtale, så du kan få en bedre forståelse af forløbet og dit barns muligheder og rettigheder.

Specialiseret rådgivning til Ungdomskriminalitetsnævnet
Vi har stor erfaring med lovgivning om børn og unge, og vi er specialister på sager i Ungdomskriminalitetsnævnet. Vi kan hjælpe med at gennemgå din sag, forklare dine rettigheder og sikre, at du får den bedst mulige juridiske støtte.
Vi gennemgår nøje de dokumenter og oplysninger, der er indsamlet af kommunen eller politiet, og sikrer, at sagen er korrekt oplyst, før den behandles i nævnet.
Hvis du eller dit barn er utilfreds med en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, kan vi hjælpe med at klage til Ankestyrelsen.
“Vi sikrer, at dit barns stemme bliver hørt, og at alle muligheder bliver udforsket for at skabe den bedste vej frem.”
- Dine specialiserede advokater i Ungdomskriminalitetsnævnet
Ofte stillede spørgsmål om hjælp til sager i Ungdomskriminalitetsnævnet
Hvad er UKN-sager?
UKN-sager er sager, der behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet og handler om børn og unge i alderen 10–17 år, som har begået eller er mistænkt for at have begået alvorlig kriminalitet.
Formålet med en UKN-sag er at forebygge, at barnet eller den unge fortsætter i kriminalitet, ved at fastlægge målrettede foranstaltninger, som tager udgangspunkt i barnets eller den unges behov og situation.
Kan børn under 15 komme i fængsel?
Nej. Børn under 15 år kan ikke idømmes fængselsstraf og kan heller ikke komme i almindeligt fængsel.
Hvis et barn mellem 10–14 år er mistænkt for alvorlig kriminalitet, kan sagen i stedet behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet.
Nævnet kan i alvorlige tilfælde beslutte foranstaltninger som anbringelse uden for hjemmet, herunder anbringelse på en sikret ungdomsinstitution. En sikret ungdomsinstitution er ikke et fængsel, men et lukket tilbud med fokus på støtte, behandling og forebyggelse af yderligere kriminalitet.
Hvor gammel skal man være for at komme i ungdomsfængsel?
Man kalder det ungdomsfængsel, men i praksis betyder det, at den unge afsoner sin straf i et lukket eller sikret tilbud for unge og ikke i et almindeligt fængsel.
Ungdomsfængsel kan anvendes over for unge i alderen 15–17 år, som er dømt for alvorlig kriminalitet. I disse tilfælde kan retten beslutte, at sagen skal behandles i Ungdomskriminalitetsnævnet, som fastlægger rammerne for indsatsen, herunder eventuelle anbringelser eller længerevarende forløb med kontrol og støtte.
Hvad er en sikret ungdomsinstitution?
En sikret ungdomsinstitution er et lukket opholdssted, hvor børn eller unge kan anbringes, hvis det vurderes nødvendigt for deres sikkerhed, udvikling eller for at forebygge yderligere kriminalitet.
Anbringelse på en sikret ungdomsinstitution kan besluttes som led i et forbedringsforløb i Ungdomskriminalitetsnævnet, når barnets problemer ikke kan håndteres i hjemmet eller med mindre indgribende foranstaltninger.
Kontakt os og få en advokat der kan hjælpe dig i UKN
Advokatfirmaet Strauss og Garlik har et stærkt familieretsteam med mangeårig erfaring i børnesagerr. Du kan vælge os, ligegyldigt hvor du bor, da vi hjælper familier og unge i hele Danmark.
Det er gratis at ringe til vores sekretærer. Hvis du ringer til en sekretær, kan de hurtigt guide dig til den børneretsadvokat, der passer bedst til dig, samt fortælle dig, hvad der er næste skridt, så du får den hjælp, du har brug for.
K
M
Vores team af stærke børneadvokater
