Bliver dit barn tvangsanbragt, er der flere muligheder for, hvor barnet kan bo. Kommunen beslutter anbringelsesstedet, men både du og dit barn har ret til at blive hørt og til at komme med forslag, inden der træffes en endelig afgørelse.
Det kan være en fordel at tale med en advokat, hvis du ønsker at foreslå et andet anbringelsessted, eller hvis du vil sikre dig, at dine ønsker og argumenter bliver taget med i kommunens vurdering af sagen. Vi kan rådgive dig om mulighederne, og vi gennemgår sammen med dig, hvad der vil være bedst for dit barn.
Hvis dit barn allerede er anbragt, kan vi også hjælpe dig, hvis du eller dit barn ønsker et andet anbringelsessted. Vi kan gennemgå sagen, vurdere kommunens begrundelser og rådgive dig om, hvordan du bedst søger om en ændring af anbringelsesstedet.
Hjælp fra en advokat til hjemgivelse
Når kommunen modtager en underretning om dit barn, har de pligt til at vurdere den og følge op. Det betyder ikke automatisk, at der bliver sat indsatser eller en anbringelsessag i gang. Kun hvis kommunen vurderer, at underretningen er alvorlig, skal den undersøges nærmere. Alvorlige eller gentagne underretninger kan dog få betydning i en anbringelsessag.
Hvis kommunen har sat, eller overvejer at sætte, en sag om anbringelse i gang, kan vores børneadvokater hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik hjælpe dig med rådgivning og sikre dine rettigheder fra starten.

Typiske anbringelsessteder
- Anbringelse i netværksplejefamilie
- Anbringelse i plejefamilie
- Anbringelse på døgninstitution
- Anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted
- Anbringelse på efterskole
Anbringelse i netværksplejefamilie
En netværksplejefamilie er en anbringelse hos familie eller nære relationer, og det kan være en mere tryg og mindre indgribende form for tvangsanbringelse. Mange forældre vælger netværkspleje, når det er muligt, fordi barnet bevarer kontakt til sit eget netværk.
Anbringelse i plejefamilie
Tvangsanbringelse af børn sker ofte hos en plejefamilie. Anbringelse i plejefamilie forekommer både i korte og længere perioder. Plejefamilien har ofte selv hjemmeboende børn, og dit barn kommer til at blive en del af deres familie på lige vilkår.
Alle plejefamilier skal godkendes af kommunen og kommer gennem forskellige kurser, der klæder dem på til opgaven.
Kommunen kan benytte en kommunal plejefamilie, som får mere støtte fra kommunen, så de er klædt på til at tage sig af børn og unge med lidt større problemer. Plejefamilien modtager betaling fra kommunen for at have barnet boende.
Læs mere om mulighederne for, hvor dit barn kan bo efter en tvangsanbringelse eller frivilliganbringelse.
Anbringelse på døgninstitution
Anbringelse på døgninstitution er også en mulighed ved sager om tvangsanbringelse. Døgninstitutionen, det man tidligere kaldte et børnehjem, har pædagoger og andet personale ansat, og der bor flere børn. Alle børn får deres eget værelse.
Anbringelse på et socialpædagogisk opholdssted
Tvangsanbringelse på et socialpædagogisk opholdssted kan være en løsning for unge, der skal tvangsfjernes fra hjemmet. På opholdsstedet bor flere unge, som af forskellige årsager ikke kan bo sammen med deres forældre. Personalet kan være pædagoger eller andre voksne med diverse forskellige uddannelser.
Anbringelse på efterskole
Tvangsanbringelse kan også foregå til en efterskole. Efterskolen kan være en mulighed, hvis dit barn går i 8. 9. eller 10. klasse. Her er der knap så meget støtte til dit barn i den svære situation, men til gengæld får barnet en mere normal hverdag.

Hvis du er ung og gerne vil læse mere om dine muligheder
Ønsker du som forælder et større overblik over de forskellige anbringelsessteder, har vi også lavet en side målrettet unge, hvor de forskellige muligheder er gennemgået mere detaljeret. Her kan du læse om plejefamilie, netværkspleje, døgninstitution, opholdssted og eget værelse med støtte.
Det kan give dig en bedre forståelse af, hvilke rammer og rettigheder der gælder for den unge under anbringelsen, og hvordan kommunen vælger mellem de forskellige anbringelsesformer.
Ofte stillede spørgsmål om anbringelsessteder
Hvilke anbringelsessteder findes der?
Der findes flere forskellige anbringelsessteder afhængigt af barnets alder og behov. Det kan være plejefamilie, netværkspleje hos familie eller nære relationer, døgninstitution eller opholdssted.
For ældre unge kan anbringelse også ske i egen bolig med støtte eller som led i et efterskoleophold. Det er kommunen, der træffer beslutningen ud fra, hvad der vurderes at være bedst for barnet.
Hvad betyder det at være anbragt på eget værelse?
At være anbragt på eget værelse betyder, at den unge bor mere selvstændigt, typisk i en lejlighed eller på et kollegielignende sted, men stadig med støtte fra kommunen.
Der er som regel tilknyttet en kontaktperson, som hjælper med praktiske ting, struktur og overgangen til voksenlivet. Denne anbringelsesform bruges oftest til unge, der vurderes modne nok til at bo mere selvstændigt.
Få rådgivning af en børneadvokat, hvis dit barn skal anbringes
Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik har vi stor erfaring med at hjælpe forældre i sager om anbringelse og tvangsfjernelse. Vi rådgiver dig om dine rettigheder og står ved din side gennem hele forløbet.
Du er altid velkommen til at kontakte os, og det koster ikke noget at ringe. Vores sekretærer på anbringelsesområdet hjælper dig med at finde den advokat, der passer bedst til dig og din situation.
K
M