Få gratis advokathjælp i sager om tvangsfjernelse af børn. Både du som forælder og dit barn over 10 år har ret til gratis hjælp fra en familieadvokat eller børneadvokat med erfaring i tvangsfjernelsessager. Her får du en samlet guide til tvangsfjernelse, dine rettigheder og hvordan en advokat med speciale i tvangsfjernelse kan støtte dig hele vejen
Få hjælp af en familieretsadvokat med speciale i tvangsfjernelse
Hos Advokatfirmaet Strauss & Garlik møder du et erfarent team af familieadvokater, der hver dag arbejder med sager om tvangsfjernelse, anbringelse og børns rettigheder. Vi fører sager i Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og ved domstolene, og flere af vores advokater har møderet for Landsretten og Højesteret.
Mange af vores advokater har rigtig mange års erfaring med børnesager, og flere underviser fagpersoner som advokater og socialrådgivere i reglerne om tvangsfjernelse, anbringelser og adoption uden samtykke.
Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig i din sag om tvangsfjernelse.

Hvad er en tvangsfjernelse?
En tvangsfjernelse af børn, også kaldet en tvangsmæssig anbringelse, betyder at kommunens Børne- og Ungeudvalg træffer afgørelse om at fjerne dit barn fra hjemmet. Afgørelsen om tvangsfjernelse træffer børne- og ungeudvalget efter indstilling fra kommunens socialrådgivere.
Du har ret til at se alle papirerne i sagen og til at udtale dig overfor udvalget sammen med din advokat, inden der træffes afgørelse.
Børn kan kun blive tvangsfjernet fra hjemmet, hvis der er åbenlys risiko for, at børnene tager alvorlig skade af at blive boende hos deres forældre. Det er en betingelse, at problemerne ikke kan løses med hjælp i hjemmet. Årsager og risikofaktorer til tvangsfjernelse af børn kan for eksempel være:
- vold
- alkoholmisbrug
- andet misbrug
- psykisk sygdom
Hvad sker der når man får en underretning?

Hjælp fra erfarne familieadvokater i sager om tvangsfjernelse. Vi er specialiseret i tvangsfjernelsessager og kan hjælpe dig ved møder i Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og ved retten.
Du kan klage over afgørelsen
Hvis du er uenig i børne- og ungeudvalgets afgørelse, kan den påklages (ankes) til Ankestyrelsen, der ligger i Aalborg og København. De behandler sagen på et nyt møde efter senest otte uger, hvor du også får lejlighed til at udtale dig sammen med din advokat.
Får du ikke en tilfredsstillende afgørelse i Ankestyrelsen, kan sagen forsættes ved byretten. I helt særlige tilfælde kan sagen ankes fra byretten til landsretten. Spørg din advokat om det kan lade sig gøre i din sag.
Rettigheder i anbringelsessager
Som forælder i en anbringelsessag har du en række rettigheder, blandt andet ret til aktindsigt, partshøring og i mange tilfælde ret til gratis advokat. Du har også ret til at blive hørt, før der træffes afgørelse om dit barn.
Læs mere om dine rettigheder og hvad de betyder i praksis på vores side om rettigheder i anbringelsessager.
Hvordan fungerer samvær efter en anbringelse?
Samvær efter en anbringelse fastsættes af kommunen og skal tage udgangspunkt i barnets bedste. Der findes ikke faste regler for, hvor ofte eller hvor længe samværet skal være, da det vurderes konkret i hver sag.
Du har som forælder ret til samvær, medmindre der træffes en særlig afgørelse om begrænsning. Læs mere om reglerne og mulighederne for samvær på vores side om samvær efter anbringelse.
Hvad er frivillig anbringelse?
En frivillig anbringelse er, når forældrene giver samtykke til, at barnet bliver anbragt uden for hjemmet. Det betyder, at anbringelsen sker med forældrenes accept og ikke ved en tvangsmæssig afgørelse.
Selvom anbringelsen er frivillig, gælder de samme regler om samvær og hjemgivelse som ved tvangsanbringelse. Læs mere om, hvad en frivillig anbringelse indebærer, på vores side om frivillig anbringelse.
Hvad er hjemgivelse?
Hjemgivelse betyder, at du søger om at få dit anbragte barn hjem igen. Det kan ske, hvis forholdene har ændret sig væsentligt siden anbringelsen, og betingelserne for at holde barnet anbragt ikke længere er opfyldt.
Kommunen skal tage stilling til din anmodning og vurdere, om barnet kan flytte hjem. Læs mere om reglerne og processen for hjemgivelse på vores side om hjemgivelse.
Hvor kan et barn blive anbragt?
Hvor et barn kan blive anbragt afhænger af barnets alder, behov og situation. Det kan for eksempel være i plejefamilie, netværkspleje hos familie, på døgninstitution eller opholdssted.
Kommunen træffer beslutningen, men der findes flere forskellige anbringelsesformer. Læs mere om de forskellige muligheder på vores side om anbringelsessteder.
Hvem bestemmer, om mit barn skal tvangsfjernes?
Det er ikke kommunens medarbejdere, altså din socialrådgiver, der kan tage den endelige beslutning om at tvangsfjerne dit barn. Hvis du ikke er enig med kommunen i, at dit barn skal fjernes fra hjemmet, er det kommunens børne- og ungeudvalg, der bestemmer i første omgang.
Børne- og ungeudvalget består af en dommer fra den lokale byret, to politikere og to børnesagkyndige. Sammen med din advokat får du lov til at fortælle, hvad du synes om sagen direkte på et møde med udvalget, inden de beslutter sig.
Ofte stillede spørgsmål om hjælp til tvangsfjernelser
Får jeg en gratis advokat i en tvangsfjernelsessag?
Når du står i en sag om tvangsfjernelse, har du ret til en gratis advokat, både i Børne- og ungeudvalget, i Ankestyrelsen og i retten. Du bestemmer selv, hvilken advokat der skal hjælpe dig, og du kan frit vælge den advokat du føler dig tryg ved.
Hvordan virker samvær under anbringelsen?
Når et barn er anbragt uden for hjemmet, har det som udgangspunkt ret til at se sine forældre og andre vigtige personer. Det gælder, medmindre det skader barnet. Derfor vil de fleste børn og forældre kunne forvente at have kontakt og ses regelmæssigt, selvom barnet bor et andet sted.
Hvordan klager man over en afgørelse om tvangsfjernelse?
Du kan klage over en afgørelse om tvangsfjernelse ved at sende en klage til Ankestyrelsen. Klagen skal sendes senest fire uger efter afgørelsen fra Børne – og ungeudvalget. Ankestyrelsen behandler sagen og træffer en ny afgørelse.
Hvis du vil klage over Ankestyrelsens afgørelse, sørger Ankestyrelsen for at sende sagen videre til retten. Sagen behandles i byretten, og i særlige tilfælde kan der søges om tilladelse til at anke til landsretten.
Som dine advokater hjælper vi dig med at udarbejde klagen, overholde klagefristerne og sikre, at alle relevante oplysninger indgår i sagen. Vi rådgiver dig også om de mulige konsekvenser ved at klage, og om hvilke dokumenter eller udtalelser der kan styrke din sag
Kan samvær blive stoppet i anbringelsessager?
Det sker sjældent, men nogle gange kan samvær blive sat på pause, hvis det påvirker barnet negativt. Det kræver en særlig afgørelse, og der bliver altid forsøgt andre løsninger først. I mellemtiden kan der ofte være kontakt via telefon, breve eller videoopkald.
Ring eller skriv til os og få en gratis advokat i tvangsfjernelser
Hos Strauss og Garlik møder du et stærkt og erfarent team af familieadvokater, som i mange år har hjulpet forældre og børn i tvangsfjernelsessager og anbringelsessager over hele landet. Du kan derfor vælge os, uanset hvor i Danmark du bor.
Du er altid velkommen til at ringe til vores sekretærer eller advokater for en gratis og uforpligtende samtale. Sekretæren hjælper dig hurtigt videre til den advokat der passer bedst til din sag, og giver dig et klart overblik over de næste skridt, så du kan komme i gang med den rette hjælp.
K
M
Vores team af stærke familieadvokater
