Sagsbehandlingsfejl i 69% af anbringelsessager: Statsrevisorerne retter skarp kritik

Hvad er Rigsrevisionen, og hvilken rolle har den?

Rigsrevisionen er Folketingets kontrolorgan og fører tilsyn med, hvordan myndigheder overholder lovgivningen.

Det sker gennem undersøgelser, hvor Rigsrevisionen indhenter oplysninger og gennemgår konkrete sager for at vurdere, om lovkravene bliver overholdt.

Rigsrevisionen udarbejder beretninger om sine undersøgelser. På baggrund af disse kan Statsrevisorerne rette skarp kritik af myndighedernes indsats.

Rigsrevisionens rolle er at dokumentere fejl, skabe politisk opmærksomhed og bidrage til, at myndighederne forbedrer deres praksis. Rigsrevisionen kan derimod ikke få betydning for, om konkrete sager genoptages eller afgørelser ændres.

Hvad viser beretningen?

Beretningen dokumenterer en række gennemgående problemer:

• 57 % af børnene får ikke en børnefaglig undersøgelse til tiden
• 47 % får ikke rettidigt udarbejdet “Barnets plan”
• I nogle kommuner er fejlprocenten mellem 75 % og 100 %

Samtidig peger beretningen på, at mangler i sagsbehandlingen kan få konkrete konsekvenser for børnene, herunder ustabile forløb med unødvendige skift i anbringelsessteder.

Fejlene knytter sig ikke kun til sagens oplysning før afgørelsen, men i høj grad også til forløbet efter anbringelsen, hvor der ofte mangler planlægning, opfølgning og tilsyn.

Når centrale krav til sagsbehandlingen ikke er overholdt, kan det få betydning langt ud over selve afgørelsen. Fejl i sagens oplysning inden afgørelsen kan svække tilliden til grundlaget for beslutningen, og når der samtidig sker fejl i forløbet efter anbringelsen, kan det yderligere forstærke oplevelsen af manglende retssikkerhed.

Det kan gøre det vanskeligere at skabe et tillidsfuldt samarbejde mellem familien og kommunen. For mange forældre kan det opleves problematisk at samarbejde med kommunen og arbejde med de forhold, der ligger til grund for anbringelsen, hvis de samtidig oplever, at deres sag ikke er blevet behandlet korrekt, eller at de ikke er blevet hørt undervejs.

Det er nu 20 år siden, at anbringelsesreformen trådte i kraft. Dens formål var at forbedre kvaliteten i anbringelsessagerne. Rigsrevisionens beretning viste i 2016, 10 år senere, at kommunernes indsats ikke var blevet bedre. Efter den nye beretning er status, at situationen efter 20 års indsats tilsyneladende ikke blevet forbedret, snarere tværtimod.

Problemer vi som advokater genkender

Som specialiserede advokater inden for tvangsfjernelsesområdet er beretningen desværre ikke overraskende.

Vi bistår dagligt forældre samt børn og unge over 10 år i anbringelsessager, og vi oplever jævnligt mangler i sagsbehandlingen. Det kan være børnefaglige undersøgelser, der ikke er udarbejdet rettidigt eller er utilstrækkelige, handleplaner og forældrehandleplaner, der mangler eller ikke er opdaterede, samt manglende opfølgning i sagerne efter en anbringelse.

Da de børnefaglige undersøgelser er kommunens redskab til at indhente og analysere den enkelte sag, er det ganske problematisk at undersøgelserne enten er manglende, forsinkede eller med alvorlige mangler.

Det samme gælder for Barnets Plan eller forældrehandleplanerne, da det gør det meget vanskeligt at følge udviklingen i en sag, hvis hverken barnet, forældrene eller kommunen er klar over, hvilke nærmeste udviklingsmål der arbejdes hen imod.

Vi ser også tilfælde, hvor væsentlige oplysninger ikke i tilstrækkelig grad er inddraget, eller hvor forældre og børn ikke oplever at blive hørt i sagsforløbet.

Rigsrevisionens beretning bekræfter dermed et mønster, som mange familier oplever både før, under og efter et anbringelsesforløb. Desværre også et mønster som hverken kommunerne eller Ankestyrelsen har haft det store fokus på at ændre til det bedre.

Vi vil benytte Rigsrevisionens beretning aktivt i vores arbejde, hvor vi nu med den i rygsækken langt bedre kan dokumentere, at der er tale om alvorlige fejl, som kræver fokus og ikke mindst handling fra kommunens side.

Kan kritikken hjælpe?

Rigsrevisionens beretning fører ikke automatisk til, at tingene kommer til at ændre sig fra den ene dag til den anden. Erfaringen viser desværre, at problemerne kan bestå, også efter gentagen kritik.

Men beretningen har alligevel betydning. Den dokumenterer, at fejl i sagsbehandlingen ikke er enkeltstående, og styrker dermed grundlaget for at rejse kritik og stille spørgsmål til sagsbehandlingen i den enkelte sag.

Det er vores klare forhåbning, at det aktuelle fokus på de alvorlige fejl kan få myndighederne til at interessere sig for betydningen af, hvordan det påvirker de enkelte sager.

Derfor er sagsbehandlingen så vigtig i anbringelsessager

Sagsbehandlingsreglerne er ikke blot formelle krav. De skal sikre:

• at sagen er tilstrækkeligt oplyst
• at barnets perspektiv bliver inddraget
• at der er en plan for barnets forløb
• at der sker løbende opfølgning på barnets situation
• at både barnets og forældrenes rettigheder er overholdt gennem hele forløbet, og
• at relevante konkrete tiltag og støtteforanstaltninger iværksættes, for at medvirke til den bedst mulige udvikling hos barnet og forældrene

Lovkravene har netop til formål at beskytte retssikkerheden for både barnet og forældrene i en situation, hvor der træffes meget indgribende beslutninger. Det gælder både i forhold til at blive hørt, få sin sag ordentligt oplyst og få mulighed for at reagere på de oplysninger, der indgår i sagen.

Når disse grundlæggende krav ikke bliver overholdt, kan det få betydning for både afgørelsen og forløbet efterfølgende. Det kan skabe usikkerhed om grundlaget for beslutningen og svække tilliden til sagsbehandlingen – med konsekvenser for både barnet og familien.

Når fejl i sagsbehandlingen er så udbredte, kan man ikke gå ud fra, at lovens krav er overholdt i den enkelte sag.

I den forbindelse er det bl.a. vigtig at få afklaret:

• om der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse
• om der rettidigt er udarbejdet “Barnets plan”
• om parterne er blevet hørt
• om der er fulgt op på barnets situation efter anbringelsen
• om lovens krav og frister er overholdt

I nogle tilfælde er fejl i sagsbehandlingen åbenlyse, f.eks. hvis lovens frister ikke er overholdt. I andre tilfælde opdages fejl først, når sagen gennemgås grundigt.

Derfor er det vigtigt at have en specialiseret advokat

Når fejl i sagsbehandlingen er så udbredte, som Rigsrevisionens beretning viser, stiller det store krav til den bistand, man får.

Anbringelsessager er komplekse og indeholder en lang række forhold, som kan være svære at gennemskue – særligt i en situation, hvor man personligt er dybt berørt.

Når både vores erfaring og Rigsrevisionens beretning viser, at der ofte begås fejl i sagerne, er det ikke tilstrækkeligt blot at have en advokat, det er afgørende at have en advokat med særlig erfaring inden for området.

I vores arbejde med sager om tvangsfjernelse bistår vi blandt andet med:

• at gennemgå kommunens sagsbehandling og identificere fejl og mangler
• at sikre, at alle relevante oplysninger og perspektiver bliver inddraget
• at møde i Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og ved domstolene
• at sikre, at klientens rettigheder bliver overholdt
• at vurdere både sagsbehandling og selve afgørelsens grundlag
• at der er den nødvendige fremdrift i sagen, herunder relevante konkrete mål for anbringelsen, hvor der arbejdes hen mod nærmeste udviklingstrin.

I sager om anbringelse har både forældre og børn over 10 år ret til gratis advokatbistand til møder i Børne- og ungeudvalget, Ankestyrelsen og i retten, og man kan frit vælge den advokat, man ønsker – også uden for kommunegrænsen.

Netop fordi fejl ofte ikke er synlige ved første øjekast, kan det have afgørende betydning at få hjælp af en advokat med speciale i området og mangeårig erfaring.

Du kan læse Rigsrevisionens beretning om sagsbehandling ved anbringelser af børn her.